PRF

Platelet-Rich Fibrin

PRF er en naturlig og regenerativ behandling, hvor vi anvender dit eget blod til at stimulere hudens fornyelse og kroppens helingsprocesser. Behandlingen forbedrer hudens struktur og elasticitet, reducerer fine linjer og kan fremme heling af ar. PRF anvendes også effektivt ved hårtab, hvor den stimulerer hårsækkene og understøtter naturlig hårvækst. Da behandlingen udelukkende baseres på kroppens eget materiale, er risikoen for allergiske reaktioner minimal. Hos SkinClub i Kolding og København tilbyder vi PRF via injektion, microneedling og som behandling mod hårtab.

Før behandlingen

Vi anbefaler et kurforløb på 3–5 behandlinger for at opnå fuld effekt. Herefter er én årlig vedligeholdelsesbehandling som regel tilstrækkelig. Behandlingen kræver ikke en lovpligtig forundersøgelse, men du er altid velkommen til at booke en gratis konsultation forud. Vi dokumenterer altid med før- og efterbilleder for at følge din udvikling. Undgå blodfortyndende medicin og kosttilskud, og informer os om relevant medicin og sundhedshistorik. Sørg for god hydrering dagene op til behandlingen, og undgå alkohol og rygning minimum 48 timer før. Ved behandling i hovedbunden skal området være rent og fri for stylingprodukter. Undgå desuden solskoldning eller irritation i det område, der skal behandles. Behandlingen udføres udelukkende af sundhedsfagligt personale, og du vil altid blive grundigt vejledt inden opstart.

Efter behandlingen

Der kan forekomme mild hævelse, rødme eller ømhed i det behandlede område, som typisk aftager inden for få dage. Nedetiden er minimal, og de fleste kan genoptage hverdagen kort efter. For optimale resultater gentages behandlingen over flere sessioner. Ved hårtab anbefales typisk 3–5 behandlinger med cirka en måneds interval, mens hudforyngelse ofte kræver 1–3 behandlinger. Herefter anbefales årlig vedligeholdelse. Forløbet tilpasses altid individuelt. De første 48 timer bør du undgå motion, massage af området, sauna, svømmehal og direkte sol. Anvend kun anbefalet pleje, fx Aloe Vera gel. Ved behandling i hårbunden anbefales det at sove med let hævet hoved den første nat. Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Vi sikrer, at du er grundigt informeret gennem hele forløbet.

Resultat

Resultatet udvikler sig gradvist i takt med, at kroppens egne regenerative processer aktiveres. Huden kan fremstå mere ensartet, spændstig og med forbedret struktur og glød. Ved behandling mod hårtab kan der ses øget hårkvalitet og reduceret hårtab over tid, i takt med at hårsækkene stimuleres. Da PRF baseres på kroppens eget materiale, opnås et naturligt og harmonisk resultat, som forbedres løbende gennem behandlingsforløbet. Effekten vedligeholdes med individuelle opfølgende behandlinger.
"Jeg er en del af SkinClub fordi min hud betyder meget for mig. Jeg sætter stor pris på den personlige vejledning og den høje faglighed bag behandlingerne. Samtidig er det, i en travl hverdag med børn og business, en stor fordel, at alt er samlet ét sted - det gør det nemt at finde præcis det, der passer til mine behov."
Sofie Bording
Founder

Priser

Før/efter billeder

Behandlingsforløbet

FORUNDERSØGELSE
Inden behandlingen vurderes hud eller hårbund, og vi gennemgår dine ønsker samt behandlingsmuligheder.

BLODPRØVE & KLARGØRING
Der tages en lille blodprøve, som centrifugeres for at udvinde PRF til behandlingen.

BEHANDLING
PRF kan anvendes som injektionsbehandling, i kombination med microneedling eller til behandling af hårtab, afhængigt af dit behov.

RESULTAT & BEHANDLINGSFORLØB
PRF stimulerer hudens egen regenerering og arbejder gradvist i vævet. Vi anbefaler ofte et behandlingsforløb på 2–3 behandlinger, som tilpasses individuelt.